Så kan det vist ikke blive mere autentisk end dette afsnit, og måske endda fremadrettet.

Jeg har for nylig tilmeldt mig et iværksætter forløb på 4 sessioner, som optages og bruges som inspiration/sparring med andre mennesker i en lukket gruppe. Sessionerne bliver optaget, så man efterfølgende har mulighed for at genlytte og reflektere.  Iværksætterne er anonyme i selve sessionerne, og forløbet forventes at vare ca. 2 måneder.

Anyway, denne første session bevægede sig ud af en tangent, jeg ikke var helt forberedt på, hvilket i sig selv er fint nok, men efterfølgende gik jeg derfra med en følelse af at være en smule misforstået, hvilket satte både tanker og følelser i gang.

The real deal, part I. er de foreløbige tanker og reaktioner dels på de skeletter, som kom ud af skabet men også konfrontationen med, hvad der sker, når man ikke formår at sætte grænser i fx en session. 

Jeg har derfor besluttet, som en del af processen, at lade dette forløb forvandle sig til fire afsnit, der forbinder sig til selve sessionerne (The real deal part I-IV) og iøvrigt lade selve processen i mellem sessionerne få sit eget liv igennem Daggry.

Dette gør jeg, fordi lige præcis dette her ER livet i den mest kaotiske forstand og processen med mønsterbrud, som både er smertefuld, lærerig, interessant, fortvivlende, ensom og abstrakt  langtfra er pæn og nydelig. Tværtimod...